En indsats, der styrker erhvervsskoleelever på grundforløb 2 ved at mindske frafald og forbedre skolestarten

KLAR, PARAT, SKOLESTART

En god start på uddannelsen er en god start på arbejdslivet. Men hvordan gør vi skolestarten bedre for ALLE elever, så flere bliver en del af fællesskabet og lykkes med uddannelsen?

Det vil foreningerne Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Raido undersøge i et elevdrevet initiativ, sammen med fem erhvervsskoler i Region Sjælland. Foreningerne har derfor med støtte fra Tuborgfondet, indgået et treårigt samarbejde med fokus på at mindske frafaldet og styrke skolestarten for erhversskoleelever på grundforløb 2.

Du kan læse mere om baggrunden for projektet, samarbejdspartnerne og hvilke skoler, der deltager her.

Mød en OpstartsMentor

Mød Monica, der er OpstartsMentor hos God Start for Alle. I videoen fortæller hun, hvorfor hun blev OpstartsMentor, og hvad hun laver som OpstartsMentor.

|

Det er fedt, når der kommer nogle GF2-elever op efterfølgende og siger til mig, at de gerne vil prøve, at være OpstartsMentor. Så har vi jo gjort noget rigtigt. Så er chancen for, at personen hopper fra uddannelsen mindre, fordi så er eleven mere motiveret. En af mine andre motivationer for at deltage, var at snakke foran andre mennesker. Allerede efter to gange, hvor jeg har været ude på skolerne og stået foran klasserne, der har jeg allerede kunne mærke en udvikling i mig selv. - OpstartsMentor

Hør EEO's formand Julie Madsen fortælle om projekt God Start for Alle til vært Gunvor Tarp Barkholt, i Podcasten "En Ad gangen" produceret af Ungdomsbureauet.