INFORMATION TIL UNDERVISERE

Hvordan foregår et skolebesøg?

Hvert GF2-hold får besøg af OpstartsMentorerne to gange. Mentorerne kommer oftest i par og som regel fra forskellige uddannelser. Hvert besøg varer ca. 90. minutter. Det tilstræbes at det er de samme to mentorer, der kommer på besøg ved begge besøg, men dette er ikke altid muligt, da mentorerne selv er aktive hovedforløbselever, der skal passe deres eget skoleforløb.

Ved første besøg deler OpstarMentorerne ud af af egne erfaringer i forhold til hovedforløb og lærerplads, og lægger op til dialog med GF2-eleverne om deres skolestart, samt forventninger til og bekymringer om deres videre skoleforløb. Derudover udfylder GF2-eleverne et “Start-Puls” survey om deres skolestart. De deltagende skoler får indblik i en samlet analyse af resultaterne fra surveyet. Data vil give de deltagende skoler indblik i, hvordan de pt. understøtter elevernes skolestart, og hvad de fremadrettet kan gøre bedre.

Ved andet skolebesøg viser OpstartMentorerne en video med hilsener fra hovedforløbselever på tværs af de tekniske erhversuddannelser. Efterfølgende hjælper OpstartsMentorerne GF2-eleverne med at spille God Start for Alle spillet i grupper. Spillet lægger op til dialog om faglige og sociale forhold på skolen og på lærerpladsen under hovedforløbet. Derefter faciliterer OpstartsMentorerne en dialog i plenum med udgangspunkt i elevernes oplevelser med spillet.

Undervisers rolle ved skolebesøg

I udgangspunktet er det OpstarsMentorerne der afvikler besøget, men det er nødvendigt, at underviser eller kontaktperson er tilstede, hjælper besøget i gang, ved at præsentere eleverne for, hvad der skal ske, og hjælper med teknikken. Underviser kan også hjælpe ved på forhånd at bede eleverne tænke over spørgsmål, de kunne have lyst til at stille under besøget.

Uddannelses-webinarer

Første uddannelseswebinar

En del af projekt God Start for Alle er rettet mod ledere, vejledere og undervisere på de deltagende skoler. På jævnlige webinarer vil Raido og projektlederen for God Start for Alle, inspirere til og skabe dialog om den gode skolestart, så skolerne kan understøtte OpstartsMentorernes arbejde.

På første uddannelseswebinar introduceres projektet God Start for Alle. Herefter gennemgår Raido deres katalog for god skolestart for eleverne. Afslutningsvis snakkes der i fællesskab om skolernes bedste tiltag for en god skolestart. Du kan finde Raidos katalog for god skolestart her

Andet uddannelseswebinar

På andet uddannelseswebinar introduceres projekt God Start for Alle igen, hvorefter webinaret tage udgangspunkt i data fra det “Start-Puls” spørgeskema om skolestart, som GF2-eleverne udfylder ved OpstartsMentorernes første besøg. 

Tredje Uddannelseswebinar

På tredje webinar gøres status på projektet, som er nået halvejs. Der præsenteres data fra både “Start Puls” og en række  spændende indsigter og mønstre fra de post-it øvelser eleverne laver på både besøg 1 og 2. 

Dialogspil

Dialogkortene er et sæt af 60 kort målrettet grundforløbselever på erhvervsuddannelserne. På hvert kort er en realistisk, men opdigtet situation samt et spørgsmål, der kan starte en dialog om faglige eller sociale forhold på både skolen og lærerpladsen under hovedforløbene. Eleverne spiller dialogspillet på OpstartsMentorernes andet skolebesøg. Underviser er meget velkommen til at beholde et sæt kort til holdet efter besøget. Derudover har de deltagende skoler sæt liggende hos tovholder på projektet. Kortene kan endvidere downloades i pdf.-format her: Dialogkort, God Start for Alle